Dagligdagen

Her kan du læse om dagens gang i Asylet

 

Vi starter dagen kl. 7.30, hvor vi åbner huset. De første børn modtages, der drikkes morgen te og spises evt. en medbragt mad. Vi tegner,spiller eller hygger os med andre rolige aktiviteter.

Kl. 9.15 skæres frugt ud og knækbrød smørres. Dette hjælper børnene med.

Kl. 9.30 alle samles i rundkreds på gulvet hvor frugten bydes rundet og vi forbereder os på dagens gang og aktiviteter.

Kl. 10.00 starter dagens aktiviteter, som f. eks. kan være: en udflugt, en værkstedsaktivitet, en god leg inde eller ude eller en samling med sang, trommer, bevægelse og rimelege.

Kl. 11.30 spiser vi frokost i vores grupper eller måske på legepladsen. Under frokosten taler vi sammen, om spændende emner som optager børnene, om ugens aktiviteter eller læser/fortæller en historie.

Kl. 12.30 leges der ude og inde og de nye/mindste børn kan tilbydes en middagslur.

Kl. 14.30 tilbydes alle lidt frugt og brød.

Kl. 15.30 hjælper alle med oprydning i huset og på legepladsen, hvorefter de sidste børn gør sig klar til at gå hjem.

Kl. 16.00 lukker Asylet